GUIDE TIL DIT
NÆSTE ARRANGEMENT

Skab de bedste rammer

Presse / Medier

For at skabe en god og bred omtale for jeres event, er det vigtigt, at I inviterer og tager velforberedte imod pressen.

I skal sørge for, at de føler sig taget godt imod, så de laver en god anmeldelse af eventet. Det kan nemlig være afgørende for jeres opfølgning på sponsorer eller andre interessenter. Det er også godt med gode anmeldelser, hvis man vil føre eventet videre. Så kan man nemlig bruge det til at lokke flere publikummer eller medhjælpere til det næste event.

Ved det lille event kan man sandsynligvis nøjes med at invitere pressen og sørge for, at de får en grundig rundvisning på pladsen. Typisk vil det bedste være, at man som arrangør selv viser journalisterne rundt og sikrer, at de får hele historien fra start til slut.

Hvis det er et større event eller en festival, kan man med fordel lave et presseområde, hvor der er indrettet skriveborde og sikret god WI-FI forbindelse. Så har journalisterne god mulighed for at skrive artikler eller redigere små film til de sociale medier direkte på pladsen.