GUIDE TIL DIT
NÆSTE ARRANGEMENT

Planlæg dit event

En-dags event

Nogle gange handler et event ikke om kvantitet, men kvalitet.

En-dags event er – som ordet fortæller – et event, der afholdes på én dag. Ved nogle event giver det bedst mening med kun én dag – men det kan også være et rigtig godt sted at starte, da du sorterer omfangsrige opgaver fra som f.eks. overnatning.  

Det kan være bedre at lægge sine kræfter i at få et succesfuldt en-dags event op at stå, for så at udvide til flere dage når erfaringen bliver større. 

Eventets type afgør, om det bør afholdes indendørs eller udendørs. Tilpas eventet til årstiden, så det er behageligeligt og giver mening for publikum.

 

 

Eksempler på en-dags event kunne være:

  • Hobby-event (fx Strikkemesse, Hundeudstilling etc.)
  • Spille-event (LAN-Party, Bankospil etc.)
  • Loppe- eller bagagerumsmarked
  • Sportsaktivitet (Motions-, cykelløb m.v.)
  • Teaterforestilling

Du kan ofte finde forskellige foreninger, der afholder lignende arrangementer, som du kan blive inspireret af. Du kan også søge råd hos den kommune, du bor i. Hvis du har brug for offentlige arealer til dit event, skal du huske at søge om tilladelse.