GUIDE TIL DIT
NÆSTE ARRANGEMENT

Om FORBERED.DK

FORBERED.DK er inspiration og gode råd til kreative ildsjæle, der drømmer om – eller er i fuld gang med – at skabe et event eller en festival.

Det kan være enkeltstående dagsarrangementer, idrætsstævner eller måske større og måske tilbagevendende festivaler, der strækker sig over flere dage.

Fælles for alle events er, at du skal træffe en masse beslutninger, inden de kan blive til virkelighed. Overvejelser om alt fra økonomi, tilladelser og sikkerhed til den markedsføring, der sikrer, at målgruppen hører om dit event og får lyst til at deltage.

På FORBERED.DK deler erfarne eventarrangører viden og erfaringer. Så kan du hurtigt komme igang med planlægningen og få styr på alle praktiske detaljer, der skaber et succesfuldt event og giver deltagerne en uforglemmelig oplevelse.

Få svar på spørgsmål om f.eks. musikbooking, sikkerhed, tilladelser fra myndigheder og gode råd om at arbejde med frivillige. Vi giver dig også eksempler på værktøjer, der sikrer en effektiv planlægning og afvikling af dit event – baseret på vores egne erfaringer!

FORBERED.DK er et samarbejde mellem Skanderborg Kommune og SMUKFEST og skabt af frivillige kræfter i samarbejde med professionelle kompetencer.

På FORBERED.DK deler vi mange års viden og erfaringer med alle, der gerne vil følge deres drømme og skabe et godt event.

God fornøjelse!