Spørgsmål
"Før jeg gik i gang, udarbejdede jeg en forretningsplan i samarbejde med en projektleder-studerende. Vi holdt møder med 50 personer, der var mulige aktører og samarbejdspartnere, vi brainstormede løs i mindmappen, skrev løs i interessentmodellen, gennemgik kritisk en SWOT-analyse, interviewede fokusgrupper og fandt ud af, at der var et entydigt svar. "Hvorfor er der ikke nogen, der har gjort det noget før?"
"Vi havde grundlagt skelettet til forretningsplanen, og først her gik vi i gang med at udarbejde formål, vision, mission og værdier, der stort set stadig er de samme. Formålet er at bringe børnefamilier i tre generationer ud i naturen, og vi skaber tilgængelighed og udeliv for alle, selv mennesker der er lænket til en kørestol. Vi skaber inspiration til at gå fra online til offline i et fællesskab med venner og familie. Og vi er i naturen, og derfor passer vi på den. Fra mine tidligere jobs som fx informationschef for The Body Shop i Danmark, vidste jeg, at det kræver tid at skabe et brand. Og det kræver økonomi at bruge tid på at udvikle noget, der ikke findes. Og jeg vidste også, at jeg intet kunne alene, så det handlede om at inspirere andre til at brænde for idéen."
Lynhurtigt kom den første praktikant til, Lea Shoshan, der blev anpartshaver sammen med den første frivillige, Martin Walsted Lauridsen, der nu er kommerciel kontaktperson. Og så kom den første aktør, Erik Derdau, der ejer handigear.com og skaber tilgængelighed i naturen, mens den næste anpartshaver Bo Jørgensen i en menneskealder har brændt for friluftsliv. Den næste person blev den daværende kommercielle chef i Smukfest, Flemming Dybbøl. Ejerkredsen er stadig den samme og til er kommet 200 frivillige og over 30 teamledere.
"Løbende har vi udviklet forretningsmodellen med stærkere budgetter, regnskabsprogram, analyser og i det hele taget har vi været nødt til at professionalisere os, for at overleve. Det fantastiske er, første gang du sidder til et møde og flere omtaler festivalen som "vores". Ja, det var min idé, det er mig, der har taget de fleste udfordringer, men det er på ingen måde min festival længere. Det er vores", siger en stolt festivalarrangør.
"Ja, det vil jeg uden tvivl. Og nu ved jeg, at det er som at sætte sig i en vogn i den vildeste rutsjebane. Når låsen er klikket i, er der ingen vej udenom, og du må tage op- og nedturene. For de kommer. Gaven er vildskaben, fællesskabet, oplevelserne og processen. Første gang du oplever, at en stor kommerciel partner kontakter dig, fordi du har det brand, de gerne vil associeres med. Det er stort," slutter Isabel Morgenstern