GUIDE TIL DIT
NÆSTE ARRANGEMENT

Fra ide til handling

Hvor skal det foregå?

En af de første beslutninger, du skal tage, er lokationen for dit event.

Det er vigtigt, men ikke altid let, at finde det helt rigtige sted for dit event. 
Du kan opleve, at du har lagt en køreplan, men ikke kan finde en lokation, der lever
op til alle dine kriterier.

Uanset hvilken lokation du vælger, vil den ha’
både muligheder og begrænsninger. I stedet for at ærgre dig over, at du ikke kan få alt på ét sted, så sørg for hurtigt at sikre dig den bedst mulige lokation – og kom så i gang med arbejdet ud fra de givne rammer.

OMVENDT har du også brug for at have tydelige kriterier for din søgen efter lokation. Du skulle nødig – halvejs i planlægningen af en musikfestival – finde ud af, at du eksempelvis ikke må spille musik efter kl 22.00 på stedet.

Definér de tre vigtigste kriterier for dit event – de krav, der ikke kan fraviges, hvis projektet skal blive til virkelighed. Så skal du vide, hvor du IKKE gå på kompromis.