GUIDE TIL DIT
NÆSTE ARRANGEMENT

Fra ide til handling

Hvilken stemning vil du gerne skabe?

Det næste du skal gøre er at beskrive den følelse, du gerne vil give deltagerne.

Et visionboard bringer dig og dine hjælpere lidt tættere på drømmen.

Hvilke indtryk vil du gerne give deltagerne med hjem? Og hvis du laver et tilbagevendende event: Hvad skal få dem til at vende tilbage år efter år?

Din passion skal skinne igennem i alle de valg, du tager omkring dit event. Alt fra forplejningen til de frivilliges adfærd vil påvirke den følelse, som deltagerne efterlades med.

Det kræver et godt ”filter” for dine valg og prioriteringer. Her får du et par forslag til værktøjer i denne fase:

Et såkaldt visionboard er et effektfuldt visuelt redskab, når du vil engagere andre i din ide. Et visionboard er fx et A1-ark eller en whiteboard tavle, hvor du kan skrive – eller endnu bedre – klæbe billeder og statement på, der formidler den grundlæggende ide med eventet.

Det visuelle udtryk gør det nemmere for modtagerne (fx de frivillige, medarrangører og sponsorer) at forestille sig, hvad det kan blive til.

Se eksemplet nedenfor:

VÆRDIGRUNDLAG

Dit visionboard bidrager til at skabe en individuel identitet for eventet. Du kan supplere det med et sæt værdier, der fungerer som motivation og rammer for alle, der deltager i arbejdet omkring eventet. Det udgør samtidig et kompas for dig selv, når du skal forme din forretning. 

Husk, at det ikke kun skal være ord, som fx 'Fællesskab' eller 'Åbenhed'. Skriv også ned, hvad den enkelte værdi skal betyde og rumme i netop jeres sammenhæng.

Til inspiration kan du se SMUKFEST's værdigrundlag her:

Link: https://skanderborgfestivalklub.dk/om-foreningen/kernevaerdier